FOTO: Aage Christensen
1 af 1

NATO-politikerne retter ind

Kommentar
ons 23. nov - 2016

NATO-tilhængerne i det danske Folketing er godt afrettet. De har med stor energi kæmpet for at placere vores land som USA's nære allierede. De skiftende  regeringer har brugt milliarder på USA's krige og ofret danske soldaters liv og førlighed. Dermed har de placeret dansk udenrigs og sikkerhedspolitik lige præcist der, hvor den danske storkapital ønsker det.

Sammen har de kæmpet for, at Danmark skal være et kerneland i både NATO og EU, med den særlige udfordring at formidle samarbejdet hen over Atlanten. Valget af Donald Trump som USA's næste præsident skabte derfor stor bekymring blandt de danske NATO-partier.  

Imødekommer regeringen Trumps og NATO's krav, vil udgifterne til oprustning og krig løbe op i 40 milliarder årligt.

- Det, der bekymrer os, er Trumps vaklen i opbakningen til NATO-samarbejdet, sagde S-formand Mette Frederiksen, der på mange måder sammenfattede det chok, NATO-partierne blev ramt af efter præsidentvalget. De stod pludseligt i den situation, at de ikke kender den kommende amerikanske præsidents udenrigspolitiske kurs – og stadig ikke gør det. 

NATO-partierne i Danmark havde alle lagt deres æg i Hillary Clintons kurv og kæmpet om at lægge mest mulig distance til Trump, som de alle så som valgets taber. Men næppe var stemmerne talt op, før de faldt over deres egne ben for at rette ind.

Da Lars Løkke Rasmussen kunne meddele, at han havde talt i telefon med Trump, var statsministerens budskab, at regeringen er klar til at ruste op. Nogle af NATO-partierne har nikket og samtykket. De konservative er ved at nikke hovederne af. De gør alle, som USA siger, også selv om USA's kommende præsident ikke har fortalt om sine sikkerhedspolitiske planer.

Det er ynkeligt og dyrt.

I dag koster krigsbudgetterne danskerne 22 milliarder årligt, eller 3.800 kroner per dansker. Vælger regeringen at imødekomme Trumps og NATO's krav, vil udgifterne til oprustning og krig løbe op i 40 milliarder årligt.

Den kommende borgerlige trekløverregering vil næppe hæve topskatten eller registreringsafgiften på luksusbiler for at betale regningen. De overvejer, hvilken ny skive de skal skære af velfærden.