Danske arbejdere knokler

Der bliver knoklet som aldrig før på de danske arbejdspladser. Produktiviteten er hastigt voksende og ligger i dag som den femte højeste i verden. Det har over de seneste år kunnet ses direkte på virksomhedernes bundlinje. Profitten er i top.

I 2015 havde danske virksomheder et gennemsnitligt overskud på 19 procent. Over en bred kam har det betydet milliardudbetalinger til aktionærer. Også på direktionsgangene har topcheferne taget godt for sig. Fra 2012 til 2015 voksede direktørernes månedsløn med i gennemsnit 300.000 kroner, mens LO-arbejderen måtte nøjes med 500 kroner. Det er et slagkraftigt argument for lønstigninger ved de overenskomstforhandlinger, som lige er skudt i gang. 

I magthavernes univers er der ALDRIG gode argumenter for bedre velfærd eller højere løn

Regeringen har længe krævet nye forringelser af velfærden. Det er nødvendigt med en højere pensionsalder og lavere SU, hedder det nu. Det sker blandt andet med henvisning til, at væksten kun er 0,4 procent. Nu har Danmarks Statistik imidlertid opdateret sine beregninger af bruttonationalproduktet, BNP. De nye tal viser, at væksten har været 1,8 procent. Tilsvarende er det danske BNP for årene 2012 - 2015 blevet hævet med mere end 102 milliarder. 

Det har imidlertid ikke fået det borgerlige Danmark til at stoppe debatten om nye nedskæringer.

Uanset hvor høj profitten har  været, arbejder regeringen på overtid for skattelettelser til de velstillede. Uanset hvor meget de danske arbejdere knokler, vil arbejdsgiverne modsætte sig lønstigninger.

I går skulle lønbremsen sikre øget vækst. Nu skal en fortsat lønbremse sikre, at "opsvinget ikke sættes over styr". Den borgerlige tænketank CEPOS har allerede været fremme med forslag om at reducere dagpengene med 10 procent og afskaffe efterlønnen. I magthavernes univers er der ALDRIG gode argumenter for bedre velfærd eller højere løn. 

Historien viser, at den danske arbejderklasse aldrig har fået noget forærende. Skal lønudviklingen og velfærden forbedres, så skal der kæmpes. Modstanden mod mange års smalkost skal gøres synlig for at lægge det nødvendige pres på arbejdsgivere og regering.