Oktoberrevolutionen ændrede verden

Gode kammerater! I år fejrer vi 100-året for Oktoberrevolutionen, den vigtigste begivenhed i det forrige århundrede.

Oktoberrevolutionen var den første revolution i menneskehedens historie, som påbegyndte opbygningen af et nyt samfund, hvor mennesket ikke længere blev udbyttet. I det nye socialistiske samfund var arbejderklassen den ledende klasse, som opbyggede en folkemagt som et ægte demokrati.

Oktoberrevolutionen og eksistensen af Sovjetunionen havde en stor og global indflydelse på klassekampen.

Imperialismen blev skabt, da kapitalismen udvikledes til et højere og monopoliseret niveau, som Lenin har beskrevet det.

100-året for Oktoberrevolutionen er en enestående historisk mulighed, hvor vi som kommunister kan introducere spørgsmålet om revolution og socialisme som vores alternativ til det umenneskelige og brutale system, som monopolkapitalen har skabt.

SOCIALISMEN ER ALTERNATIVET

Socialismen er det eneste alternativ til det kapitalistiske system, som er kendetegnet af kriser, udbytning, fattigdom, våbenkapløb, krige, racisme og fascisme. Socialismen bygger på solidaritet og er den eneste vej, der fører til en solidarisk og bæredygtig verden.

Oktoberrevolutionen gav inspiration til skabelsen af kommunistiske partier over hele verden. Den gav håb og perspektiv til arbejderklassen og folkene. Den viste, at det var muligt på grundlag af marxistiske-leninistiske principper at opbygge et alternativ til kapitalismens udbytning og undertrykkelse. Historiens hjul kan ikke stoppes.

Samtidig med at vi fejrer Oktoberrevolutionen, understreger vi den kendsgerning, at Oktoberrevolutionen og eksistensen af Sovjetunionen havde en stor og global indflydelse på klassekampen.

Det var Sovjetunionen, som knuste rygraden på nazismen og fascismen. Den støttede dannelsen af en række socialistiske lande på ruinerne efter Anden Verdenskrig. Den støttede befrielsesbevægelsernes kamp mod neokolonialismen, hvad der sikrede en lang række tidligere kolonier national selvbestemmelse.

Skabelsen af den socialistiske blok efter Anden Verdenskrig påvirkede styrkeforholdet i klassekampen i de kapitalistiske lande i Europa og muliggjorde derigennem en række sejre for arbejderklassen og den kommunistiske bevægelse i vore lande.

Kapitalismens dybe krise har ramt alle lande på vores kontinent meget hårdt.

Storkapitalen udnytter klassekræfternes nuværende styrkeforhold til at angribe og tilbagerulle de sejre, arbejderklassen og folkene har vundet siden - ja endog før - Oktoberrevolutionen.

Gratis uddannelse og sundhed, folkepension og mange andre elementer i de såkaldte velfærdssamfund er ikke kommet, fordi der findes en speciel og særlig venlig form for monopolkapital med "et menneskeligt ansigt" i vore lande. Disse fremskridt er heller ikke alene et resultat af socialdemokraters og andre reformisters parlamentariske arbejde.

Arbejderklassen har aldrig – og vil aldrig – få gaver fra storkapitalen. Hvert eneste fremskridt, vi vandt, blev opnået igennem arbejderklassens og dens organisationers kamp med kæmpende fagforeninger og kommunisterne som afgørende kræfter.

IMPERIALISMENS ROLLE

I dag findes der ikke længere socialistiske lande på vores kontinent. Storkapitalen og dens støtter kæmper for at omskrive historien. Uden ophør sidestiller de – med brug af åbenlys antikommunisme – Oktoberrevolutionen og den kommunistiske bevægelse med Nazityskland og fascismen.

Det er imperialismen, som står bag krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien. Disse krige har sammen med imperialismens udplyndring skabt den hidtil største flygtningestrøm siden Anden Verdenskrig.

Storkapitalen ønsker at udnytte flygtningene som en løftestang imod arbejderklassens løn- og arbejdsforhold i Europa og samtidigt puste til racisme, fascisme og islamofobi for at splitte arbejderklassen og folkene på vores kontinent.

Fra første færd har storkapitalen i Europa kontrolleret og brugt EU's institutioner som redskaber til at forsvare dens egne interesser og kaste krisens byrder over på arbejderklassen og folkene. Storkapitalen bruger ligeledes EU til at øge sin profit og forsvare sine interesser i den globale rivalisering med andre imperialistiske magter.

De imperialistiske krige, vi ser i disse år, vil ikke blive de sidste. Storkapitalen i Europa startede både Første og Anden Verdenskrig. I dag bruger de alle midler for at sikre sig kontrol over olie, gas og andre ressourcer.

I EU's Lissabontraktat fastslås det, at neoliberalismen er den eneste økonomiske model for medlemslandene. Traktaten pålægger ligeledes alle medlemslandene at bidrage med militær oprustning. Det vil være en alvorlig fejl at undervurdere faren ved EU og ignorere dens imperialistiske karakter.

DET NATIONALE SPØRGSMÅL

Det nationale spørgsmål bliver stadigt vigtigere i disse år, i takt med at det nationale demokrati og selvstændigheden undergraves, først og fremmest fordi der overføres stadigt mere magt til EU.

I vores land åbnede Brexit – for første gang siden Danmarks indtræden i EF i 1972 – en bred diskussion om muligheden for, at Danmark udtræder af EU.

Efter vores opfattelse kan storkapitalens offensiv kun stoppes ved at styrke klassekampen og forbedre organiseringen af modstanden gennem at opbygge stærke og kæmpende fagforeninger og gøre modstanden synlig. Vi ser kampen mod EU og NATO som vigtige elementer i vores strategi for revolution og socialisme.

Begge vores kommunistiske partier kæmper imod ekstreme højrekræfter, racister og fascister og deres nationalisme, som intet har til fælles med national selvbestemmelse og demokrati.

Det højreorienterede Dansk Folkeparti (DF) fremstiller sig selv som en stærk forsvarer af national selvbestemmelse. Partiets målsætning er blandt andet at forhindre, at muslimer kommer ind i Danmark. Samtidigt støtter Dansk Folkeparti dansk medlemskab af både EU og NATO. DF støtter også TTIP og CETA, som yderligere vil undergrave danske arbejderes interesser og landets nationale selvbestemmelse og øge storkapitalens og imperialismens indflydelse i vores land.

Efter vores opfattelse er TTIP og CETA ikke frihandelsaftaler. Under imperialismen er frihandel blevet en illusion. I virkeligheden er disse traktater redskaber for imperialismen, som vil åbne markederne op og fjerne national lovgivning og arbejderrettigheder, som kan true storkapitalens interesser. Derfor er det vores opfattelse, at kampen imod TTIP og CETA er vigtige opgaver for kommunisterne i dag.

HØJREDREJNINGEN

På Oktoberrevolutionens tid erklærede reformisterne, at det var muligt at nå socialismen gennem parlamentet. I dag har de også opgivet denne illusion. De forsvarer grundlæggende det kapitalistiske system med dets undertrykkelse, udbytning og krige. I dag er det svært at se den grundlæggende forskel mellem de liberale, konservative og socialdemokratiske partier i Europa.

I årene 2011 til 2015 havde Danmark en såkaldt centrum-venstre-regering ledet af Socialdemokraterne. Før valget lovede man arbejderklassen at gennemføre positive reformer. Men fra den første dag kollapsede denne regerings grundlag, fordi den accepterede EU's finanspagt som grundlag for sin økonomiske politik.

I Danmark er det socialdemokratiske parti blevet et liberalt parti. Partiets ledere står skulder ved skulder med de liberale og konservative i et fælles forsvar af EU og NATO. Sammen forsvarer de storkapitalen gennem afviklingen af den kollektive velfærd og nedbrydningen af den offentlige sektor.

De støtter vores lands deltagelse i de imperialistiske krige under USA's og NATO’s ledelse på Balkan, i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien.

Sammen støtter de de såkaldte antiterrorlove, som undergraver de demokratiske rettigheder og har muliggjort overvågningen af internet, e-mail og telefon. Også SF har fulgt Socialdemokratiets kurs.

Især efter tilslutningen til Europæisk Venstreparti har omstillingen i Enhedslisten taget fart.

SAMLINGEN AF KOMMUNISTERNE

Kammerater!

Behovet for et stærkt kommunistisk parti til at lede kampen og give den perspektiv i retning af revolution og socialisme er en af de vigtigste lærdomme fra Oktoberrevolutionen.

I Danmark er kommunisternes indflydelse svag, og vi er splittet op i flere små organisationer.

For os som danske kommunister er det en grundlæggende udfordring at samle kommunisterne i ét stærkere parti med et marxistisk-leninistisk grundlag.

Der er en enhedsproces i gang med KPiD og KP som hovedkræfterne. Som led i vores samarbejde opbygger vi enheden i fagforeninger og i Folkebevægelsen mod EU, i kampen mod imperialismen, NATO og vores lands deltagelse i de imperialistiske krige.

Partiernes lokale afdelinger er i gang med at udvikle fælles diskussioner og aktiviteter og opbygge en enhed gennem at præsentere kommunisternes alternativ i klassekampen.

Vore partier støtter et nært samarbejde mellem de kommunistiske partier i Europa og støtter den kommunistiske organisation Initiativet. Vi understreger nødvendigheden af at udvikle en fælles strategi imod vores fælles fjender – storkapitalen og imperialismen.

Vore to partier vil sammen benytte markeringen af 100-året for Oktoberrevolutionen som en anledning til at sprede kendskabet til Oktoberrevolutionen og belyse dens vigtige indflydelse igennem hundrede år på kampen for frihed og demokrati, for fred, solidaritet og socialisme.

Vi har konkret startet forberedelserne til en fælles markering af Oktoberrevolutionens 100-årsdag.

Ved lokalvalgene i kommuner og regioner til november vil vore partier opstille fælles kommunistiske lister.

Viljen til samarbejde med den internationale kommunistiske bevægelse deles af begge vores partier. Vores fælles indlæg på mødet i dag er et udtryk for dette.

Talen blev holdt på mødet for de europæiske kommunistiske partier i Bruxelles den 23. januar. Mødet blev afholdt på intiativ af Grækenlands Kommunistiske Parti KKE.