FOTO: Aage Christensen
1 af 1

NATO truer freden i Norden

Kommentar
ons 13. sep - 2017

I denne uge indledte NATO den største militærøvelse i Sverige i årtier. Der ventes at deltage 20.000 soldater fra en bred vifte af NATO-lande, herunder Danmark.

Aurora, som øvelsen kaldes, er den foreløbige kulmination på NATO's opmarch og oprustning i regionen. Det officielle budskab er, at dæmme op for truslen fra Rusland. Men det er ikke Rusland, som truer de nordiske lande eller for den sags skyld Europa. Det er USA og NATO, som er hovedfjenden.

USA lægger et voldsomt pres på vores lande, for krigsdeltagelse og oprusning og levering af bidrag til NATO's militærbaser, som ligger i en ring rundt om Rusland. 

Folkene bliver ikke spurgt og slet ikke informeret om hvad der foregår

Danmark har sendt styrker til NATO-baser i en række lande. NATO-partierne i Folketinget ønsker voldsomme stigningen af udgifterne til oprustning og krig, herunder indkøb af jagerfly, som vil blive betalt gennem omfattende sociale nedskæringer. 

Norge har tilladt oprettelsen af store amerikanske våbenlagre dybt i de norske fjelde, og har allerede indkøbt et stort antal amerikanske jagerfly. Både Norge og Danmark bidrager aktivt i USA's krige i Mellemøsten.

Ifølge Svenska Dagbladet sendte USA et trusselsbrev til Sverige, da den svenske regering tilkendegav, at man ville tilslutte sig den nye FN-konvention, der forbyder atomvåben, som den danske regering ynkeligt har afvist.

I Sverige og Finland arbejder magthaverne intenst på at få presset landene med i NATO, på trods af stor folkelig modstand. Overalt er påskuddet den angivelige trussel fra Rusland.

Virkeligheden er, at NATO's militære udgifter i dag er 10 gange større end Ruslands. Det er NATO, der truer Rusland og freden. USA afpresser Norden til lydighed. Magthaverne nikker. Folkene bliver ikke spurgt og slet ikke informeret om, hvad der foregår.

Både oprustningen og sanktionerne mod Rusland er i åbenlys modstrid med de nordiske landes interesser. Vores lande har alle en interesse i nedrustning, alliancefrihed og fredelig sameksistens.

Der er god grund til at deltage i den store demonstation mod Aurora i Gøteborg den 16. september.