En krig mod fællesskabet

Et næsten enigt Folketing besluttede i 2009, at de kommunale vandværker skulle omdannes til selvstændige aktieselskaber. Som konsekvens blev vandværkerne værdisat og dermed også skattepligtige. Konsekvensen ser vi nu. Østre Landsret har netop afgjort, at vandværkerne skylder 36 milliarder i skat. 

Når private overtager ejendomsretten fra fællesskabet udhules demokratiet.

Politikerne lovede billigere vand til danskerne. Markedsgørelsen betød det stik modsatte, som vi har set det mange gange før.

Det er et grundlæggende liberalt dogme, at offentlig og kollektiv ejendom er dyr, bureaukratisk og forstenet. Skiftende regeringer har været enige om dette og har i årevis arbejdet for at privatisere og markedsgøre fællesskabets ejendom. Helt på linje med EU's anbefalinger.  

Regeringens planer stopper ikke ved ændringen af vandværkernes selskabsform. Da regeringen fremlagde 2025-planen, var en af dens forudsætninger, at den offentlige sektors andel af bruttonationalproduktet skulle reduceres med 10 procent. Grundlaget for dette var blandt andet en rapport fra det liberale konsulentfirma McKinsey, der anbefalede privatisering af både vand, varme og skrald. Firmaet påstod, at man kunne effektivisere forsyningssektoren med 7,1 milliarder kroner, hvis man gennemførte en privatisering. Penge regeringen kunne bruge til skattelettelser.

Allerede dengang vidste man imidlertid, at den private energiforsyng leverede den dyreste varme til danskerne. Nu kommer en skatteregning, fordi man har ændret ejendomsformen i vandforsyningen. Næste skridt i processen bliver, at vandværkerne sælges til private for, at skaffe penge til de slunkne kasser i kommunerne. Det vil igen betyde, at prisen på vand stiger.

Generelt er den offentlige sektor endog meget effektiv. Konsekvenserne af privatisering og udlicitering er, at priserne stiger, presset på de ansattes løn og arbejdsforhold vokser, og velfærden undergraves, fordi profitten skal lægges på priserne.

Når private overtager ejendomsretten fra fællesskabet udhules demokratiet. Når kontrollen lægges i hænderne på multinationale koncerner eller pengetanke, undergraves den nationale selvbestemmelse.