Brobyggeri på afveje
Byggeriet af Storstrømsbroen, som vil blive Danmarks tredjestørste bro, har været i gang i snart to år. Det har været en kaotisk periode, som startede, allerede inden kontrakten blev underskrevet. Det blev et italiensk konsortium, Storstroem Bridge Joint Ventura (SBJV), som fik kontrakten i 2017, fordi det tilbød at bygge broen 400 millioner billigere end andre. Et ildevarslende tegn på, at man planlagde massiv løndumping.
>> LÆS OGSÅ: Udenlandske firmaer dominerer opførelsen af Storstrømsbroen
Det skortede ikke på advarsler mod konsortiet, hvor to af de tre daværende virksomheder bag konsortier var involverede i gigantiske sager om korruption og mafiatilknytning i Italien. Men den daværende regering valgte alligevel at underskrive kontrakten med henvisning til EU's udbudsregler.
Fra første færd har byggeriet været plaget af et arbejdsmiljø helt ude af kontrol.
Konsortiet valgte derefter at hyre to underentreprenører, som er velkendte fra det københavnske metrobyggeri, hvor de afpressede den importerede arbejdskraft i en sådan grad, at fagforeningen BJMF senere kunne oprulle Danmarkshistoriens største sag om løndumping. De ansatte blev snydt for 60 millioner kroner.
Det er stort set kun udenlandske virksomheder, som efterfølgende har fået underentrepriser på broen... På trods af SBJV's løfter om at anvende lokal arbejdekraft under byggeriet, er tre ud af fire ansatte udenlandske arbejdere. Og det forventes, at dette tal vil vokse, i takt med at byggeriet skrider frem. Imens melder lokale fagforeninger om masser af lokale bygningsarbejdere, som i dag står uden job.
Og det stopper ikke her. Fra første færd har byggeriet været plaget af et arbejdsmiljø helt ude af kontrol. Mere end 100 gange har arbejdstilsynet grebet ind, ofte imod et regulært livsfarligt arbejdsmiljø. Flere sager er politianmeldt. Vejdirektoratet, som er statens bygherre på projektet, har måttet indføre skærpet tilsyn med brobyggeriet, men har igennem de sidste to år slet ikke levet op til sit ansvar for at sikre, at arbejderne på broen er beskyttet af et godt og forsvarligt arbejdsmiljø.
Men hverken de ansattes arbejdsforhold eller miljøet omkring byggeriet bekymrer tilsyneladende SBJV. Konsortiet er nemlig også blevet politianmeldt for brud på miljøloven af kommunen. Det skete efter en meget alvorlig forurening med flyveaske, som SBJV havde oplagret i området og ikke fjernede efter påbud fra kommunen.
EU's udbudsdirektiv undergraver både løn og arbejdsforhold på arbejdspladser i Danmark. Det er ikke konkrete eksempler, det skorter på.
Letbanen i Aarhus, metrobyggeriet i København og nu Storstrømsbroen. Gigantiske projekter i en dansk sammenhæng, hvor udenlandske virksomheder med et blakket rygte, mafiaforbindelser og massiv brug af social dumping sikrede sig byggeprojekterne i kraft af EU's udbudsregler. Disse regler tillader i øvrigt heller ikke, at der i udbudte projekter stilles krav til virksomhederne om, at de skal leve op til hverken et socialt eller miljømæssigt ansvar.
Mange andre lande har lignende erfaringer med disse konsortier, som også forbindes med fagforeningsfjendtlighed, trusler mod de ansatte og deres familier, korruption og narko.
Da Italien vedtog en lov for at dæmme op imod mafiaens forsøg på at overtage offentlige opgaver ved at begrænse brugen af underentreprenører, greb EU-domstolen ind og krævede loven afskaffet.