Den almægtige EU-domstol

Igennem årene er der opbygget et net af investerings- og handelsaftaler – både mellem EU-landene og mellem EU og andre lande. Mest kendt er CETA-aftalen mellem EU og Canada.

Målet er alene at sikre, at der ikke er er noget over eller ved siden af EU domstolen.

Disse aftaler har været under massiv kritik, fordi de indeholder et såkaldt investorbeskyttelsessystem (ISDS), hvor private domstole kan bruges af storkapitalen til at anlægge erstatningssager mod stater, som gennemfører lovgivning, der kan true virksomhedernes profit. 

Igennem årene har en række virksomheder fået tilkendt milliarderstatninger fra lande,  der har en mere eller mindre skrap lovgivning for klima, miljø, arbejdsmilje eller sundhedslovgivning. I andre tilfælde har alene truslen om en erstatningssag fået flere parlamenter til at opgive en påtænkt stramning af lovgivningen i fællesskabets interesser.

I dag er der god grund til at glæde sig. EU domstolen har nemlig afsagt en bemærkelsesværdig kendelse i en sag mellem Slovakiet og et hollandsk firma. Dommen afviser kort og godt investorbeskyttelsesdomstolene indenfor EU.

Sagen er principiel og kan få konsekvense for alle de investerings- og handelsaftaler, som EU har indgået med andre lande, fordi der også her opereres med private investordomstole.

Men der er også grund til at være bekymret.

For i EU må de private investordomstole gerne stå over den nationale lovgivning og nationale domstole. Det vil konkret tage Danmark 20 år at frigøre sig fra CETA-aftalens bindinger, uanset hvad Folketinget beslutter.

Det, der får EU-domstolen på banen, er ikke bekymring for demokratiet eller den nationale selvbestemmelse. Dens mål er alene at sikre, at der ikke er noget over eller ved siden af EU domstolen. Det er et kernespørgsmål i opbygningen af Europas Forenede Stater.

Derfor må investerdomstolene vige, og EU må så at sige opfinde en ny måde at forsvare storkapitalens interesser på, helt på linje med den hastige harmonisering, der sker i EU, for at mindske den magt parlamenterne har i medlemslandene.

Kampen er langt fra slut med EU-domstolens kendelse.