Desperate ja-sigere

Kommentar
ons 11. nov - 2015

Er der to partier, der står sammen om den danske EU-politik, så er det Socialdemokraterne og Venstre. Begge partier har netop i skøn samdrægtighed startet den intensive slutspurt op til folkeafstemningen den 3. december.

Deres kampagne er velkoordineret. De sætter plakater op sammen. De skriver kronikker sammen. Og deres budskaber er enslydende.

Hvis man vil hjælpe politiet i kampen mod kvindehandel, børneporno og kriminelle bander, er det nødvendigt at stemme ja. Deres kampagne emmer af en både absurd og udokumenteret anklage mod nej-sigerne for ikke at ville disse alvorlige forbrydelser til livs. 

Ja-sigerne forsøger at inddrage andre organisationer i deres stadigt mere skingre kampagne.

Ja-sigerne forsøger at inddrage andre organisationer i deres stadigt mere skingre kampagne. Bemærkelsesværdigt nok fortæller de ikke, at Dansk Politiforbund har besluttet ikke at gå aktivt ind i en ja-kampagne, simpelthen fordi der er mange nej-sigere i organisationen. 

I en fælles kronik i Søndagsavisen forsøger udenrigsminister Kristian Jensen og 3F-formand Per Christensen at tage en organisation som Reden, som aktivt bekæmper kvindehandel, til indtægt for et ja. Det sker ved at henvise til, at Reden ønsker at være med i Europol. Virkeligheden er, at Reden ikke anbefaler hverken ja eller nej, som vi dokumenterer i Arbejderen idag.

Ja-siden forsøger tydeligvis at skræmme danskerne med påstanden om, at et nej vil gøre Danmark til et fristed for alverdens kriminelle. De  truer befolkningen, forsimpler afstemningstemaet og tillægger modstanden motiver og holdninger, som 99,99 procent af befolkningen tager afstand fra.

Det virkelige afstemningstema  er, om Danmark skal opgive sit retsforbehold.

Hvis ja-partierne ønskede en afstemning om Europol, så havde man gjort det til afstemningstemaet. Nu betyder et ja, at et folketingsflertal til enhver tid kan overføre stadigt mere kompetence til EU på hele det retspolitiske område. Derimod kan et folketingsflertal ikke trække en overdraget kompetence hjem igen.

En sådan udvikling er der næppe et flertal af danskere, der ønsker.