Et demokratisk underskud

Det meste, der har med EU at gøre, har et demokratisk underskud. Det blev bekræftet igen i går, hvor regeringen på et rådsmøde i EU gav en midlertidig godkendelse af CETA, der er en handels- og investeringsaftale mellem EU og Canada.

CETA er på mange måder en problematisk aftale, der lige som andre lignende aftaler vil blive brugt af storkapitalen til at åbne markeder op og begrænse nationale reguleringer og beskyttelsesforanstaltninger.

EU vil forsøge at bruge CETA til at puste liv i forhandlingerne om TTiP

CETA indeholder en investorbeskyttelse, som betyder, at virksomheder kan indklage et land for en voldgift, hvis deres indtjeningsmuligheder bliver begrænset, for eksempel gennem national lovgivning. Denne voldgift står over de nationale domstole og kan ikke ankes. CETA er således afgivelse af national selvbestemmelse.

CETA er også kritiseret, fordi den vil svække beskyttelsen af fødevarer og miljøet. Også arbejdsmiljøet rammes af CETA, fordi et forbedret arbejdsmiljø kan tolkes af virksomhederne, som en teknisk handelshindring. 

CETA vedrører både områder, hvor beslutningskompetancen ligger i EU og i de nationale parlamenter. Men EU har travlt. Meningen er, at handelsaftalen skal træde i kraft allerede den 27. oktober, hvor der afholdes et topmøde mellem EU og Canada, inden den er godkendt af de nationale parlamenter.

I Danmark har regeringen ikke engang søgt Folketinget eller udenrigsudvalget om et forhandlingsmandat. CETA forventes først at blive fremlagt i Folketinget til februar.

Det er ikke tilfældigt, at EU ønsker at banke CETA igennem uden at sikre sig godkendelse i de nationale parlamenter. Ved at lade traktaten træde i kraft, vil man skabe en situation, hvor den nationale godkendelse får karakter af en formalitet. 

EU har i årevis forhandlet en lignende aftale med USA - TTIP, uden der er udsigt til et forhandlingsresultat. CETA kan blive en murbrækker for TTIP, fordi de to handels- og investeringsaftaler ligner hinanden.  Dermed kan EU forsøge at bruge CETA til at puste liv i forhandlingerne om TTiP, som også har mødt voldsom kritik fra faglige organisationer og græsrodsorganisationer.