Et svigt mod vores børn

I folkeskolen er klassekvotienten stigende. I hver femte kommune er der endog klasser med over 30 elever, som er det loft, der er fastlagt i folkeskoleloven. Mange børn er pakket sammen i overfyldte klasselokaler, på trods af at erfaringen viser, at det går ud over både indlæringen og samværet, når der er mere end 24 elever i hver klasse.

En del af besparelserne på børneområdet finansierer afgiftslettelser til erhvervslivet.

De meget store klasser er med til at forstærke problemerne i folkeskolen efter den nye folkeskolereform, hvor der ikke fulgte den nødvendige økonomi med, blandt andet til at håndtere den såkaldte inklusionen af belastede elever. 

I de kommunale budgetter for 2015 blev der i gennemsnit skåret 0,5 procent på budgetterne til børnene. I  budgetterne for 2016 er der vedtaget nye nedskæringerne – fra vuggestuer til folkeskolen.

Presset på folkeskolen og daginstitutionerne vokser og vokser. Samtidigt svinger regeringen sparekniven mod de videregående uddannelser over en bred kam. 

I kommunernes budgetlægning ser man tydeligt, at udviklingen går den forkerte vej. I Københavns Kommunes budget  for 2016 skar man på blandt andet specialskoler og tosprogsundervisning. Samtidigt hævede man klassekvotienten og reducerede antallet af lærere.  En del af besparelserne på børneområdet finansierede afgiftslettelser til erhvervslivet, som også er indeholdt i budgetaftalen i København.

Rundt i landet er det ikke alene Dansk Folkeparti, som stemmer for forringelserne for vores børn, selv om de igen og igen lover et velfærdsløft. I budgetterne for 2015 stemte et parti som SF for nedskæringer på børn i 32 kommuner. Også mange nedskæringsbudgetter for 2016, blev vedtaget med stemmer fra SF, som ellers gik til valg på, at børnene skulle sikres et løft.

Både den tidligere og den nuværende regering holder kommunerne i et  økonomisk jerngreb for at leve op til finanspagtens bestemmelser om størrelsen af de offentlige udgifter. En stor del af regningen betales af vores børn.