Folkeretten eller kaos
Mette Frederiksen og regeringen har lagt sig i slipstrømmen på præsident Trump, når det gælder Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Regeringen har lovet at opbygge et nært militært partnerskab med Trumps USA. De seneste ugers udvikling i Mellemøsten understreger, at konsekvenserne af Danmarks halehæng kan blive katastrofale.
USA's krige mod Irak og den årelange militære tilstedeværelse i landet har været drevet af USA's ønske om at kontrollere den irakiske olie, men har naturligvis også et større geopolitisk sigte for at fremme USA's interesser i hele regionen. Det er også disse interesser, der ligger bag Trumps henrettelse af den iranske militærleder Soleimani.
De danske soldaters sikkerhed i Irak ikke kan sikres. Også derfor må de trækkes hjem – NU!
I den sammenhæng er det værd at huske på, at Socialdemokratiet i Folketinget stemte imod, da den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen valgte at følge USA i krig. I dag fortsætter man derimod Fogh Rasmussens krigskurs.
Konflikten mellem den irakiske regering og USA er blevet skærpet igennem lang tid. USA's ønske om at kontrollere Iraks olie og dets manglende bidrag til opbygningen af Iraks ødelagte infrastruktur førte til, at Irak i slutningen af 2019 i stedet indgik en aftale med Kina. Det skærpede yderligere forholdet mellem de to lande.
At USA brugte en af sine baser i Irak til mordet på den iranske militærleder var dråben, der fik bægeret til at flyde over, og det irakiske parlament besluttede, at alle udenlandske tropper skulle forlade landet, herunder de 140 danske soldater, som i øjeblikket er udstationeret på en amerikansk base i landet.
Den danske regering afviser at kritisere USA's mord på Soleimani. Den tier, når præsident Trump truer med at bombe Irans store kulturskatte. Den fordømmer ikke, når USA nægter at give visum til den iranske udenrigsminister, så han kan deltage i møder i FN, for nu at nævne nogle af de mest åbenlyse brud på folkeretten og FN-pagten fra de seneste uger.
De danske mediers dækning af udviklingen i Mellemøsten og Danmarks rolle har også i denne konflikt været utrolig ensidig og alt for ukritisk. Regeringen er blevet behandlet med fløjlshandsker. Det er et mønster, vi kender fra tidligere krige. Kritik af USA er som altid en sjældenhed i den borgerlige presse.
Efter det irakiske parlaments beslutning om at udvise alle udenlandske styrker burde regeringen øjeblikkeligt begynde tilbagetrækningen af de danske styrker, sådan som blandt andre Tyskland har gjort det. I stedet fortsætter man forberedelserne til at sende et nyt hold soldater til Irak.
Missilangrebet mod den amerikanske base, hvor de danske tropper befinder sig, understreger, at de danske soldaters sikkerhed i Irak ikke kan sikres. Også derfor må de trækkes hjem – NU!
Den amerikanske regering har – i et tæt parløb med Israel og Saudi-Arabien – utallige gange hældt benzin på bålet i konflikten med Iran. USA og Israel foretrækker økonomisk afpresning og krig i stedet for dialog baseret på folkeretten.
Den amerikanske kurs truer igen med at starte en ny krig i Mellemøsten. Regeringens beslutning om at sende et dansk krigsskib og soldater til Hormuzstrædet vil trække Danmark ind i et militært opgør mellem USA og Iran.
Presset på regeringen må øges for at trække de danske soldater i Irak hjem og bryde med USA's krigskurs i hele regionen.