FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Forsvar den betalte frokostpause

Kommentar
ons 8. nov - 2017

Helt udenfor overenskomst forhandlingerne har regeringen tidligere inddraget fridage for de statsansatte. Nu blander Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sig i det offentlige område med krav om, at de offentligt ansattes betalte frokostpause skal fjernes. Ifølge DA vil det betyde, at man kan fjerne 46.000 stillinger i det offentlige.

DA ønsker et større udbud af arbejdskraft, som kan presse lønnen yderligere. De ønsker en mindre offentlig sektor og flere skattelettelser og forsøger at tegne billede af, at de offentligt ansatte er forkælede.

Den betalte frokost er et tilkæmpet gode i det offentlige, som har kostet de ansatte lønkroner.

Mon ikke DA også overvejer at afskaffe den betalte frokostpause på det private område, som omfatter 10 procent af de ansatte?

Den betalte frokostpause er et tilkæmpet gode i det offentlige, som har kostet de ansatte lønkroner. Samtidig indgår meget store grupper i et beredskab i deres pause. Hvis de selv skal til at betale frokostpausen, vil det betyde, at der skal ansættes tusinder af mennesker for at sikre bemandingen. 

I en situation med voksende problemer med stress og alt for højt arbejdstempo, vil en forøgelse af arbejdstiden med 2 1/2 time om ugen få trykket på de offentligt ansatte til at stige yderligere. 

Virkeligheden er, at kun 16 procent af alle SOSU'er ansat i landets kommuner og regioner er fuldtidsansat. Alle undersøgelser viser, at langt flere ønsker højere arbejdstid. Men mange kommuner opslår simpelthen ikke fuldtidsstillinger. Det kunne være en måde at skaffe det nødvendige antal hænder i ældreplejen. Samtidigt er indtaget af elever på SOSU-skolerne det laveste i mange år, på grund af de elendige forhold.

DA vil stramme tommelskruerne på de ansatte. DA kunne have krævet flere fuldtidsansættelser i den offentlige sektor - men gør det ikke, fordi man ønsker at gøre arbejdstiden stadig mere fleksibel.

Med overgrebet på lærerne ved de sidste overenskomstforhandlinger i baghovedet, er der al mulig grund til at råbe vagt i gevær. Arbejdsgivernes skalten og valten med de ansatte og ethvert forsøg på at knægte den frie forhandlingsret må mødes med kollektive modsvar.