Fortæl dog sandheden

Signalet fra NATO-topmødet i Polen i sidste weekend er på mange måder bekymrende. Udstationeringen af nye NATO-styrker i de baltiske lande og Polen er – sammen med et forstærket missilskjold – farlige skridt, der skærper spændingen i Europa.

Som altid danser den danske regering efter USA's ønsker og vil sende omkring 200 danske soldater til en af de nye baser.

NATO besluttede også at udbygge den fælles våbenindustri på tværs af Atlanten og aftalte, at EU og NATO i fællesskab vil søge at stoppe strømmen af krigsflygtninge. Magthaverne i den vestlige verden har kurs mod oprustning og nye krige i kampen om markeder og råstoffer.

Regeringen presses af  loyaliteten over for USA og frygten for vælgernes modstand mod nye velfærdsforringelser 

Under USA's førerskab kræver NATO af dets medlemslande, at de skal bruge to procent af deres BNP på oprustning og krig. Det er NATO's erklærede politik, som alle medlemslande har tilsluttet sig.

De danske militærudgifter beløber sig til 1,2 procent af BNP. Hvis Danmark efterlever NATO's krav, vil det betyde, at krigsbudgetterne skal øges fra  godt 20 milliarder til 40 milliarder. NATO-partierne i Folketinget vil så gerne være USA's mest lydige elev. På den ene side presses de af loyaliteten over for USA og på den anden side af frygten for vælgernes modstand mod nye velfærdsforringelser, som skal finansiere oprustningen. 

Danmark har givet USA betydningsfulde militære rettigheder i Grønland og koordinerer sin politik i Arktis, tæt med USA – senest på topmødet mellem Obama og de nordiske landes regeringschefer i USA for nylig. Danmark har stillet militære styrker til rådighed for de seneste årtiers krige og vil også gøre det i fremtiden.

Tilbage står krigsbudgetterne. 

Regeringen gennemgår i øjeblikket alle velfærdsområderne med en tættekam for at finde midler til at lette topskatten. Men alt tyder også på, at NATO-partierne vil hæve udgifterne til oprustning og krig, senest når der skal indgås nyt forsvarsforlig næste år.  

Sker det, vil Danmarks tilslutning til EU's finanspagt uundgåeligt betyde, at ny oprustning medfører nye velfærdsnedskæringer.