Grønland i skudlinjen

Officielt er Danmarks strategi for Grønland at sikre "et fredeligt og sikkert Arktis". Men denne strategi er ved at blive opdateret, skrev Dansk Institut for Internationale Studier i december 2019 i en rapport om stormagtsspillet i regionen. Nu falder bladene et for et, og den "nye" danske strategi bliver synlig i al sin ynkelighed.

Ved at understøtte USA's planer for Grønland er den danske regering i fuld gang med at opgive kampen for et fredeligt og sikkert Arktis.

Det startede med, at den amerikanske ambassadør i Danmark Carla Sands i en kronik i Altinget forklarede, at USA ville give Grønland en økonomisk hjælpepakke i sammenhæng med, at USA åbnede et konsulat i Nuuk. I dag står det klart, at der har været ført forhandlinger med USA om dette, uden at Folketingets partier har været orienteret. Samtidigt har USA ført lignende forhandlinger med Færøerne.

Efter statsminister Mette Frederiksen gav Trump en direkte afvisning af, at USA kunne købe Grønland, er amerikanerne nu i fuld gang med at realisere plan B. USA udnytter, at den danske regering for alt i verden vil undgå enhver konfrontation med Washington.

For USA er det afgørende ikke, om man kan købe Grønland eller ej, men om, hvorvidt man kan tage kontrollen over Grønland og få adgang til dets enorme naturrigdomme og bruge dets strategiske placering i opgøret med især Rusland og Kina.

Den kendte fredsforsker Jan Øberg sagde som en kommentar til udviklingen, at USA er i fuld gang med at smide danskerne ud af Grønland, som er udsat for "regimeskiftepolitik fra USA's side".

En ny etape af magtspillet om Grønland i gang. USA lokker de grønlandske politikere med nogle få millioner. Og den danske regering spiller med. Som prikken over i'et tilbyder den danske regering, at det amerikanske konsulat kan få kontorer hos det danske militærs arktiske kontor i Nuuk. Det er symbolpolitik for alle pengene.

En tæt alliance mellem USA og Grønland vil ikke være et ligeberettiget samarbejde. USA vil svinge taktstokken, Grønland har store økonomiske udfordringer, men de løses ikke i lommen på USA.

Grønland må ikke blive en brik i USA's spil. Sker det, vil grønlænderne afskrive sig muligheden for at have et godt forhold til alle regionens parter, ikke mindst Rusland. Det afskriver sig reelt også muligheden for selv at bestemme over fiskene i havene og mineralerne i undergrunden.

Historiens spor burde skræmme beslutningstagerne i både København og Nuuk.

Da USA anlagde sin base i Thule, blev områdets oprindelige befolkning tvangsfjernet. USA har nægtet at rydde op efter sig på dets baser i Grønland, også når det gælder radioaktivt affald.

Alene oprydningen udgør et beløb, som er mange gange større end den "hjælpepakke", man nu tilbyder. Og for få år siden besluttede USA, at det ikke længere er grønlændere, som skal stå for vedligehold og service på Thulebasen. Ordren blev i stedet givet til et amerikansk firma – med store tab til Grønland til følge.

Ved at understøtte USA's planer for Grønland er den danske regering i fuld gang med at opgive kampen for et fredeligt og sikkert Arktis. Det vil med ét slag antagonisere forholdet til Rusland og Kina og forstærke fokus på stormagternes militære optrapning, når man byder USA direkte indenfor i det danske militære hovedkvarter for Arktis.

Beslutningerne vil få meget store konsekvenser. Nu træffes de næsten uden noget debat og på et uoplyst grundlag i ly af coronakrisen.