Højrekræfterne suger næring af krisen

EU-landenes stats- og regeringschefer gik arm i arm i spidsen for den store demonstration i Paris efter terrorangrebet. De forsøgte at opsamle afskyen, fordømmelsen og frygten. Deres fælles budskab til Europas folk var at stå sammen i forsvaret af de værdier, der bærer EU i dag, og at alternativet til EU er kaos og terror. 

Storkapitalen ruster sig til fremtidens opgør først og fremmest med den arbejderklasse, som hidtil har måtte betale regningen for kapitalismens krise. 

Regeringerne i EU har deponeret deres handlefrihed hos den europæiske storkapital. De har opbyggede en gigantisk statsgæld for at redde euroen og kapitalismen som system. De fyrede millioner af offentligt ansatte, angreb fagbevægelsen og beskar den kollektive velfærd og gav skattelettelser til storkapitalen. De har brugt enhver anledning til at påstå,  at det var den eneste måde at redde velfærden på. Men krisen raser fortsat, eurozonen er i deflation.

Truslen mod demokratiet og ytringsfriheden i Europa kommer først og fremmest fra de magthavere, som allerede har gennemført et utal af terrorlove og nu benytter terrorangrebet til igen at skære endnu en skive af demokratiet. Det er et varsel om, at storkapitalen ruster sig til fremtidens opgør først og fremmest med den arbejderklasse, som hidtil har måtte betale regningen for kapitalismens krise.  

I dag er der store fremmedfjendtlige og racistiske partier i hele Europa.  De benytter terrorangrebet i Paris til at skærpe deres hadefulde retorik mod muslimer og indvandrere. De står bag opbygningen af Pegida-bevægelsen, som nu også forsøger at slå rod i Danmark. 

Hvis arbejderklassen og folkene står passive, desorganiserede og splittede, kan magthaverne fortsætte deres del og hersk-politik. Svaret er sammenhold og fælles kamp på tværs af religiøse og partipolitiske forskelle. Det er en kamp  for arbejde, for velfærd og demokrati. For retten til forskellighed. En kamp som nødvendigvis må rette sig imod EU og den storkapital, som er ude af stand til at opfylde befolkningernes grundlæggende ønske om at leve uden frygt for morgendagen.