FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Imperialismen må fordømmes

Kommentar
fre 7. apr - 2017

USAs bombeangreb mod Syrien må fordømmes af alle fredselskende mennesker i Danmark og resten af verden.

Sandheden er at USAs angreb er en krænkelse af international ret. Ingen af folketingets partier påpeger dette.

Der foreligger ingen beviser for påstanden om, at det er den syriske regering, der står bag gasangrebet. Hvad skulle regeringens motiv være? Det er et enkelt spørgsmål, som ingen hidtil har stillet og slet ikke forsøgt at besvare.

Den syriske regering er ved at vinde en sejr imod terroristerne på landjorden. USAs lejesoldater er ved at være nedkæmpet. Nu kommer Trump dem til hjælp.

FN må undersøge sagen til bunds, så de ansvarlige kan straffes. Den amerikanske imperialisme har mange gange før forsøgt at vildlede befolkningen med løgne, for at skabe støtte til deres krige.

Vi husker løgnen om Saddams masseødelæggelsesvåben og løgnen om mulige massakrer mod civile i Libyen. Nu sker det igen.

Efter bomberne faldt hylder terroristerne i Syrien Trump. De har startet en offensiv i det nordlige Syrien.

I Danmark står alle NATO-partierne på række for at hylde Trumps angreb. Et passende svar kalder udenrigsministeren det. Sandheden er at USAs angreb er en krænkelse af international ret. Ingen af folketingets partier påpeger dette. Det siger noget manglen på Kommunister i Folketinget.

Enhedslistens holdning er ynkelig. Man fordømmer ikke USA. Man forsvarer ikke Folkeretten. Man tager åbenbart USAs påstand om hvem der stod bag angrebet, for gode varer. 

Nikolaj Villumsen skriver i en udtalelse, at han ikke er "et sekund i tvivl om, at Assad er en forbryder, men et luftangreb vil ikke stoppe overgrebene på civile."

Hvordan kunne man dog tro, at USA skulle angribe en selvstændig nation for at forsvare civile. Det er aldrig sket og kommer ikke til at ske.