Korea mellem krig og fred

Topmødet i Singapore mellem Donald Trump og Nordkoreas leder Kim Jong-un er på mange måder historisk. Fælleserklæringen fra mødet varsler nye tider i forholdet mellem USA og Nordkorea.

På det seneste møde i FN's Generalforsamling truede Trump med at udslette Nordkorea. For bare seks måneder siden var faren for en ødelæggende atomkrig overhængende. Nu er kursen sat mod en egentlig fredsaftale, som formelt kan afslutte Koreakrigen og sikre atomnedrustning. Mødet afspejler de ændrede magtforhold i verden og et stigende pres på USA og Trump.

Den kommende tid vil teste, om USA's vilje til nedrustning og afspænding er til stede.

Igennem længere tid har der været et regulært tøbrud mellem Nord- og Sydkorea, som man senest så med den fælles optræden ved Vinter-OL, der bekræftede, at nationalfølelsen er meget stor i både nord og syd. 

Hvis det koreanske folk selv vil afgøre sin skæbne, må USA tvinges til at opgive sit militære jerngreb om Sydkorea. For to måneder siden var der topmøde mellem Kim Jong-un og Sydkoreas præsident Moon. I en fælleserklæring fra dette møde hed det, at en ny æra af fred er begyndt. Sydkorea pressede dengang USA til at opgive en større planlagt militærøvelse. Disse øvelser, erkendte Trump på pressemødet i går, er provokatoriske og stoppes øjeblikkelig.

Økonomisk vil et forenet Korea være en af verdens stærkeste økonomier. For at udfolde dette potentiale må sanktionerne mod Nordkorea fjernes. Den koreanske halvø er en vigtig brik i magtkampen mellem USA og Kina/Rusland. Kina og Rusland har tilbudt store investeringer i både Nord- og Sydkorea. De ønsker ikke, at USA har et militært brohoved med atomvåben på den koreanske halvø. Derfor skal man ikke undervurdere Ruslands og ikke mindst Kinas rolle i forberedelsen af topmødet i Singapore.

Den kommende tid vil teste, om USA's vilje til nedrustning og afspænding er til stede. Et realistisk bud er, at der bliver mange forhindringer, der skal overvindes. For de 80 millioner koreanere kan det åbne for en fremtid, hvor spørgsmålet – ikke alene om fred og økonomisk udvikling – men også konkrete skridt mod en genforening kan blive et realistisk perspektiv.