Mere union koster milliarder
Når Storbritannien forlader EU, bliver der et stort hul i EU's pengekasse, fordi landet er en af de største bidragydere til Unionen. Kommissionen forventer selv, at der efter Brexit i 2020 vil være et årligt budgetunderskud i størrelsesordenen 70 milliarder i kroner. EU-præsident Juncker kom i denne uge med en klar udmelding. Han foreslår, at EU's budgetter øges med 10 procent. Det har endnu engang skærpet modsætningerne i EU.
Storkapitalen i Europa vil benytte Brexit til at sætte ekstra fart i unionstoget, fordi Storbritannien ikke længere kan træde på bremsen. EU's udvikling kører ad en ensrettet vej mod mere union. Det er et af kernepunkterne i Lissabontraktaten. Formanden for de tyske socialdemokrater Martin Schulz udtrykte det meget klart, da han på partiets kongres for nyligt erklærede, at der skal laves en forfatning for Europas Forenede Stater inden 2025, og at de lande, der ikke vil underskrive den, må forlade Unionen.
EU's årlige udgifter vil vokse og vokse i takt med, at EU's opgaver udvides.
Det er ikke kun de manglende bidrag fra Storbritannien, som de tilbageværende EU-lande fremover skal dække ind. De årlige udgifter vil vokse og vokse i takt med, at EU's opgaver udvides. Konkret vil milliarderne rulle til blandt andet opbygningen af EU's militære samarbejde og for at forhindre, at flygtninge krydser EU's ydre grænser.
De danske EU-partier taler i tide og utide om et slankere EU. Men unionsopbygningen fortsætter, og det koster. Regeringen har i første omgang afvist at øge EU's samlede budget og foreslået beskæringer i både landbrugsstøtten og EU's strukturfonde, hvilket først og fremmest vil skade de øst- og centraleuropæiske lande.
Det er et magtspil om, hvem der skal betale regningen. Øgede udgifter til EU vil uundgåeligt påvirke opinionen. Danskerne betaler allerede fem milliarder kroner netto om året til EU.
De danske EU-partier ønsker, at Danmark bliver et af EU's kernelande. De ønsker mere Union men frygter, at Brexit - kombineret med nye milliardregninger til EU og magthavernes stadig mere åbenlyse målsætning om Europas Forenede Stater - vil få stadig flere danskere til at tilslutte sig kravet om Daxit.