FOTO: Tobias Stidsen
1 af 1

På tide med et kommunalt oprør!

Kommentar
tir 9. okt - 2018

I disse uger indgår de kommunale politikere over hele landet budgetaftaler for 2019. De foreløbige undersøgelser viser, at der vil ske nedskæringer i over halvdelen af landets kommuner. Ifølge en opgørelse fra FOA betyder budgetforligene, at der skal spares for 2,5 milliard kroner næste år.

De kommunale politikere må gøre op med sig selv, hvor længe de vil lade sig trække rundt ved næsen af nedskæringsjuntaen i regering og KL.

Mange borgmestre og kommunalpolitikere beklager nedskæringerne, men fralægger sig samtidig ansvaret med henvisning til, at "der skal spares". 

Også regeringen fralægger sig ethvert ansvar og påstår, at den har sikret det største løft til den kommunale økonomi i årevis.

Regeringen slører, hvad den egentligt foretager sig. Den bevilger penge med den ene hånd og skærer med den anden. Der er ikke grænser for regeringens omsorg for den kollektive velfærd, når man hører Lars Løkkes åbningstale i Folketinget.

Men konsekvenserne af den politik, regeringen påtvinger kommunerne, ses nu af de budgetforlig, der er indgået i landets kommuner. I flertallet af kommunerne betyder de nye budgetter, at der igen lukkes plejehjem, fyres pædagoger eller ansatte i ældreplejen. 40.000 stillinger er allerede nedlagt. Igen i år kommer en ny runde af fyresedler.

Samtidig bliver der flere ældre og flere børn i Danmark. Økonomiaftalerne mellem Kommunernes Landsforening og regeringen, som grundlæggende baserer sig på EU's finanspagt og budgetloven, sikrer ikke, at kommunernes økonomi kan dække de stigende behov. Det vidste både regeringen og KL, da man indgik aftalen. Derfor har begge parter et ansvar, som de må konfronteres med.

I kommunalbestyrelserne over hele landet og i Borgerrepræsentationen i København må politikerne gøre op med sig selv, hvor længe de vil lade sig trække rundt ved næsen af nedskæringsjuntaen i regering og KL.

Valget er meget konkret. Vil de lokale politikere stemme for nedskæringer, vel vidende at det er skruen uden ende. Eller vil de sige fra og kæmpe for den kollektive velfærd sammen med de offentligt ansatte og velfærdens brugere.

Det er på tide med et kommunalt oprør.