Pisk til de fattigste

Hammeren skal falde hurtigere og hårdere, skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen om det politiske forlig regeringen har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at skærpe straffen overfor kontanthjælpsmodtagere, der bryder reglerne.

En alenlang liste af monopoler har aldrig bidraget til fællesskabet med en eneste krone.

Udover skærpede økonomiske straffe på en række områder skal kommunerne fremover også politianmelde kontanthjælpsmodtagere, der uden aftale har opholdt sig mere end 14 dage i udlandet.

Mens politikernes nidkærhed ikke kender nogen grænser, når det gælder kampen mod kontanthjælpsmodtagernes forseelser, er der helt anderledes tavshed og initiativløshed, når det er systemet, der snyder kontanthjælpsmodtagerne.

Mange kontanthjælpsmodtagere får ikke den behandling, de tilbud og de ydelser de har ret til af kommunerne. Og selvom de får ret i en klage til Ankestyrelsen er der intet krav om tilbagebetaling af de penge, vedkommende har mistet. Som omtalt i Arbejderen i dag vil en privat forening nu forsøge at hjælpe disse mennesker ved at rejse erstatningssager for dem.

En total falliterklæring for et retssamfund, at de mest udsatte menneskers retssikkerhed skal sikres af en privat forening. Hvor er politikerne henne?

Ingen ved hvor meget kontanthjælp, der udbetales på et forkert grundlag. For to år siden lavede Kommunernes Landsforening en undersøgelse, som konkluderede, at det offentlige mister over 300 millioner kroner om året, fordi borgerne snyder med de sociale ydelser. Det beløb dækker ikke kun kontanthjælp, men alle sociale ydelser.

Vi er meget langt fra de milliardbeløb, som samfundet mister på grund af flugten til skattely og hvidvask af kriminelle formuer, der har bredt sig til landets største banker og førende revisorer.

De årelange nedskæringer af SKAT har gjort skattebetaling til et tag-selv-bord for storkapitalen. En alenlang liste af monopoler har aldrig bidraget til fællesskabet med en eneste krone.

Her burde hammeren falde hurtigt og hårdt. Men ikke en eneste bankdirektør er sat bag tremmer.  Det er ulige lettere at svinge pisken mod de allerfattigste.