Supereuropæisk snæversyn
Claus Jensen kalder sig selv supereuropæer. Han er formand for Dansk Metal og CO-industri og påstår, at fordelene ved Danmarks medlemskab af EU er ”tusind gange større for en dansk lønmodtager end ulemperne”. Det bruger han enhver lejlighed til at fortælle, krydret med myterne om alle de lyksaligheder EU og arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt for det danske samfund.
"Vi har 100 milliarder kroner i den ene hånd og nogle få østeuropæiske håndværkere uden overenskomst i den anden hånd", konkluderer Claus Jensen, der sammenligner problemerne med social dumping på det danske arbejdsmarked med en splint i fingeren.
Metalformanden lukker øjnene for virkeligheden på det danske arbejdsmarked.
Social dumping er ikke et hovedproblem for Dansk Metals medlemmer, bedyrer forbundsformanden. Men i Danmark og resten af EU har arbejdskraftens frie bevægelighed systematisk været brugt til at undergrave løn og arbejdsforhold, ikke mindst i byggeriet. Det påvirker hele arbejdsmarkedet og den samlede fagbevægelse.
Den nyliberale politik, EU anbefaler, har betydet, at uligheden i alle medlemslande er vokset markant. I Storbritannien var det arbejderklassens stemmer, der gav flertallet til brexit, fordi EU-medlemskabet havde haft så store og negative konsekvenser for almindelige mennesker.
I Danmark er 40.000 offentligt ansatte blevet fyret. Den kollektive velfærd er blevet voldsomt forringet. Også den årlige forringelse af dagpengene og udhulingen af deres værdi har været med til at få utrygheden til at brede sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked, sådan som vi har set det også i resten af EU.
Metalformanden lukker øjnene for virkeligheden på det danske arbejdsmarked. Han har vigtigere ting på dagsordenen. Han fører valgkamp for den konservative spidskandidat til EU-parlamentsvalget Pernille Weiss. Hun står for en traditionel konservativ EU-politik og er ikke just kendt for at tale de danske lønmodtageres sag.
Det erklærede formål med kampagnen, som også understøttes af Bente Sorgerfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, er at sikre Pernille Weiss en plads i EU-parlamentet, hvor hun angiveligt vil forsvare danske interesser i den kristendemokratiske gruppe i EU-parlamentet, (EPP), som i dag er parlamentets største.
Man ved ikke, om man skal græde eller le.