Terroristernes virkelige bagmænd
Med tre blodige terrorangreb i Storbritannien er kampen mod terror blevet et tema i valgkampen. Den konservative premierminister Theresa May kritiseres af Labours leder Jeremy Corbyn for at have skåret markant i politistyrken, dengang hun var indenrigsminister. De virkelige problemer stikker dog langt dybere.
Premierminister May og præsident Trump er i dag de største våbenleverandører til regimet i Saudi-Arabien. I dag sidder Saudi-Arabien i centrum for det netværk af terrororganisationer, der har spredt sig fra krigene i Mellemøsten til blandt andet Europa.
I dag sidder Saudi-Arabien i centrum for det netværk af terrororganisationer, Alligevel har saudierne et godt samarbejde med Vesten.
Saudi-Arabien har allerede oprettet et brutalt kalifat hjemme og betalt for oprettelse af moskeer i mange lande, som forkynder den særlige udgave af Islam, der kaldes wahabisme. Det er statsreligionen i Saudi-Arabien og ideologisk fundament for de terrorgrupper landet finansierer.
Alligevel har magthaverne i Saudi-Arabien et velfungerende samarbejde med magthaverne i den vestlige verden – også Danmark.
Efter terrorangrebet i Manchester beskrev myndighederne i første omgang bombemanden Salman Abedi, som en enlig ulv. Men lækkede dokumenter afslører, at FBI advarede MI5 om, at netop Abedi og hans organisation Libyan Islamic Fighting Group (LIFG) forberedte et terrorangreb i UK. Hvordan kunne han rejse uhindret fra Libyen ind i UK, på trods af advarslerne til MI5?
Magthaverne i UK har samarbejdet med disse islamistiske fundamentalister igennem 20 år. Imens Theresa May var indenrigsminister, hjalp MI5 denne terrororganisation med at slå rod i Manchester, hvor gruppens medlemmer fik deres inddragne pas tilbage, så at de kunne rejse til Libyen og deltage i kampen for at omstyrte Gadaffi.
I dag er fundamentalistiske terrorgrupper redskaber for Vestens strategi for at omstyrte regeringen i Syrien. De spreder hver dag terror i lande som Irak og Syrien, men benævnes i de vestlige medier som moderate frihedskæmpere.
Det fortier medierne og magthaverne, ligesom man forsøger at sløre den direkte sammenhæng mellem Vestens krige i Mellemøsten og den terror, der rammer befolkningerne i vore lande.