Våbenhvileaftale giver håb om fred i Syrien

Efter snart fem års krig i Syrien er der nu indgået en våbenhvileaftale mellem 17 lande efter forslag fra Rusland. Mange tvivler på, at aftalen kommer til at få nogen betydning på slagmarken, men aftalen er et vigtigt symbolsk skridt i retning af fred for det krigsplagede land.

Våbenhvilen er et skridt i den rigtige retning, men varig fred kommer først på tale, når Vestens stormagter accepterer nederlaget.

USA og flere andre vestlige lande har trukket deres ultimatum, om at Syriens præsident Bashar al Assad skal gå af, før der kan indledes fredsforhandlinger. Og de sidste fem måneders russiske luftstøtte til den syriske hær har været medvirkende til at vende udviklingen på slagmarken fundamentalt.

Den syriske hær er i offensiven og har med støtte fra det libanesiske Hizbollah og koordineret med kurdiske guerillagrupper afskåret forbindelsesvejen til Tyrkiet for Islamisk Stat og andre såkaldte oprørere i Aleppo. De terrorgrupper som Islamisk Stat, Al Nusra-Fronten, der siden 2012 har belejret store dele af Syriens største by Aleppo, er nu selv belejret. Det samme gælder den Frie Syriske Hær, som har indgået en taktisk alliance med Al Nusra.

Homs, som i krigens indledende faser var centrum for krigshandlingerne, er i dag ryddet for såkaldte oprørere. Igennem lokale forhandlinger fik de tilbuddet om frit lejde til at forlade byen eller nedlægge våbnene og forblive i byen som almindelige borgere. Lignende aftaler er ved at blive indgået i flere andre byer, som kontrolleres af Syriens hær og regering.

Den danske regering overvejer i øjeblikket, om mandatet for den militære aktion mod IS skal udvides til også at gælde Syrien og ikke blot Irak, når de danske F16-fly efter planen skal tilbage og bombe til sommer. Det kan kun fordømmes – danske bombefly har intet at gøre i Syrien!

Udenrigsminister Kristian Jensen argumenterer med, at han ”tilhører dem, der mener, at der ikke findes en politisk løsning uden et militært pres”. Men da han umuligt kan mene, at der kan eller skal findes en politisk løsning med Islamisk Stat, så indrømmer han også, at det reelle mål ikke er Islamisk Stat, som jo ellers er det politiske påskud for den militære aktion.

Nej, målet er derimod at lægge et militært pres på Syriens regering for i sidste ende at få den fredsløsning som USA, Danmark og resten af EU og NATO ønsker, nemlig at gøre Syrien til en vasalstat for vestens imperialistiske interesser!

Disse imperialistiske stormagter har i årevis indirekte støttet terroren i Syrien igennem deres mellemøstlige lakajer i Tyrkiet, Israel og golfregimerne. Direkte vestlig militær indgriben vil kun forlænge og forværre det syriske folks lidelser og forøge flygtningestrømmen. 

Våbenhvilen er et skridt i den rigtige retning, men varig fred kommer først på tale, når Vestens stormagter accepterer nederlaget. Syrien bliver ikke det næste Libyen, takket være Syriens folks enhed og standhaftighed samt alliancen med Rusland, Kina og Iran.