Bobleøkonomi - nu en kulstofboble

Billister, der kører råddent, kan vi pudse politiet på, men hvad kan vi gøre ved investorer, der ufortrødent fortsætter med at investere i at finde og udvikle nye reserver af fossile energiråstoffer som kul, olie og gas, trods truslen mod vores klima?

Carbon Tracker og London School of Economics har for 2012 opgjort de samlede globale investeringer i disse råstoffer til lidt under 700 milliarder dollars eller mere end de amerikanske militærudgifter per år.

Hvad, der er sikkert, er, at vi alle i sidste ende taber, hvis boblen bare får lov at vokse.

Den fossile sektor har en samlet værdi på fire billioner dollars (en billion svarer til 1000 milliarder), og syv af de 11 største virksomheder på kloden er oliekoncerner. Med en forøgelse af aktiverne af den nævnte størrelsesorden sigtes klart nok ikke mod afvikling eller omstilling til fordel for vedvarende energi.

Kulstofboble

Carbon Trackers ærinde er ikke opfordring til klimaoprør, men at advare investorer om en sandsynlig kulstofboble.

Argumentet er, at den mængde kulstof, der findes i ikke-udnyttede, men teknologisk og økonomisk tilgængelige fossile brændstoffer, væsentligt overstiger den mængde, der kan afbrændes, uden at den globale temperatur overskrider den almindeligt accepterede to-graders grænse.

Værdien af de fossile aktiver er fastsat ud fra det aktuelle afkast i branchen. Kan en del af de fossile ressourcer alligevel ikke udnyttes, må deres værdi på et eller andet tidspunkt nedskrives. Så brister boblen.

Genetisk fejl

Bobledannelse er genetisk indbygget i en kapitalistisk økonomi, og sædvanligvis fortsætter bobler med at vokse, uanset om der løbende er økonomer, der advarer.

Væksten (og advarslerne) bliver ved, lige til det siger bang. Den sidste oplevelse af denne art var verdenskrisen, der startede i 2007-8.

Hvorfor skulle spekulanterne stoppe, så længe de løbende kan tilegne sig værdistigningerne?

De smarteste, der trækker sig ud af det i tide, løber med hovedgevinsten, de mindre smarte og samfundet, især arbejderklassen, får regningen. Om og hvornår, der bliver lyttet til de gode råd, som Carbon Tracker giver, kan ingen vide.

Hvad, der er sikkert, er, at vi alle i sidste ende taber, hvis boblen bare får lov at vokse. Vi rammes af den økonomiske øretæve, når boblen springer, og så mange værdier går til. Vi rammes af en katastrofal udvikling af klimaet. Eller af begge dele.

Utraditionelle kilder til olie

Målet for investeringer er ikke mindst såkaldte utraditionelle kilder til olie og gas. Canada er i fuld gang med at udnytte enorme lagre af tjæresand.

Det sker, selv om forbruget af ferskvand og energi og miljøødelæggelserne er væsentligt større end ved traditionel olieudvinding.

USA investerer stort i at udvinde olie og gas fra dybtliggende skiferlag ved indpumpning af kemikaliesuppe under højt tryk. Statoil, Norges statslige olieselskab, har i 2012 indgået en aftale med det russiske Rozneft om at udvikle felter i det skrøbelige arktiske miljø i Barentshavet, mv, mv.

De utraditionelle felter kræver avanceret og kostbar teknologi. Der gambles derfor i forhold til, at efterspørgslen og dermed olieprisen fortsat vil være høj.

Farvel til markedet, tak!

I 2011 toppede de globale investeringer i vedvarende energi med cirka 300 milliarder dollars og faldt så noget året efter. Det er ikke ren velgørenhed, også her er der profit at hente. 

Men, markedets veje er uransagelige. Investorerne går efter maksimum profit, og det kan skifte fra sekund til sekund, eller snarere millisekund.

Det store spørgsmål er: Tror vi på, at den grønne dreng og fossilkæmpen, der begge nærer sig ved fru markeds efterhånden noget indfaldne bryster, skifter størrelse inden for et par årtier? Er vores rolle bare at stå og glo på?