Om Kommunistisk Parti
Kommunistisk Parti kæmper for et socialistisk velfærdssamfund med lige rettigheder til alle og et aktivt, reelt deltagerdemokrati.
Det sker først og fremmest gennem aktiv deltagelse i de faglige og politiske kampe udenfor Christiansborg: På arbejdspladserne, uddannelsesstederne og i boligkvartererne.
Kommunistisk Parti er et aktivt parti med afdelinger over hele landet. Alle medlemmer af partiet har direkte indflydelse på partiets politik og aktiviteter, blandt andet gennem aktiv deltagelse i partiets afdelinger.
Alle medlemmer bliver tilbudt skoling i marxistisk analyse for at kvalificere dem bedst muligt til at deltage i partidemokratiet og vigtige politiske spørgsmål diskuteres indgående på medlemsmøderne i partiets afdelinger.
Partiets politiske linje bliver lagt når medlemmerne samles til kongres hvert tredje år. I det daglige varetages den politiske linje af landsledelsen.
Kommunistisk Parti har en række udvalg, der arbejder med konkrete, politiske områder som fagligt arbejde, freds- og solidaritetsarbejde, ungdomsarbejde og EU.
Ved næste kommunalvalg stiller Kommunistisk Parti op i flere byer og på sigt vil partiet også stille op til Folketinget.
Kommunistisk Parti udgiver Dagbladet Arbejderen og holder blandt andet Rød 1. Maj og Rød Sommerlejr hvert år.
Kommunistisk Parti blev blev dannet ved en sammenslutning af DKP/ML og Kommunistisk Samling i november 2006.