EU, terror og menneskerettigheder

I kølvandet på terrorangrebet i Paris mødtes EU's udenrigsministre mandag med terrorbekæmpelse øverst på dagsordenen. De grundlæggende ideer fra mødet kan sammenfattes i tre hovedpunkter. Et EU-koordineret efterretningsmæssigt samarbejde med Tyrkiet, det nordlige Afrika og Asien. Hertil kommer mere overvågning i EU-landene selv og yderligere opbygning af stærke efterretningstjenester.

Planerne om udveksling af efterretningsoplysninger med eksempelvis Tyrkiet, Egypten, Golf-landene og lande i Nordafrika er bemærkelsesværdigt. Flere af de reaktionære lande i Mellemøsten fra Egypten til Bahrain, Qatar og Saudi-Arabien er kendt for at anvende tortur under afhøringer. Endnu flere af de pågældende lande er desuden kendt for deres samarbejde med forskellige terrororganisationer.

EU lægger op til et omfattende samarbejde med efterretningstjenester fra lande, som sponsorerer de selvsamme terrorgrupper, som EU har erklæret som svorne fjender.

Et land som Saudi-Arabien er berygtet for sine historiske forbindelser med Taleban. Samtidigt viser erfaringerne fra opgøret med Islamisk Stat (IS), at en stor del af de selvsamme lande finansierer, udruster og understøtter IS. EU lægger således op til et omfattende samarbejde med efterretningstjenester fra de selvsamme lande, som er bagmænd for større eller mindre dele af de terrorgrupper, som EU har erklæret som sine svorne fjender.

EU indgik også en samarbejdsaftale med generalsekretæren af den Arabiske Liga. EU vil tage konkrete initiativer i en lang række arabiske lande. EU vil blandt andet ansætte arabisktalende efterretningspersonel på sine ambassader og direkte gå ind i opbygningen af nye efterretningstjenester i de arabiske lande, hvor de forhadte efterretningstjenester er blevet svækket, fordi de er blevet angrebet af folkelige protester.

I ly af terrorangrebet i Paris er EU i gang med at realisere en lang række forslag, som har været drøftet i EU-systemet længe før skuddene lød i Paris. I Nordafrika vil EU tydeligvis på banen, før USA kan handle. Det er en klar markering af, at EU opfatter Nordafrika som sin interessesfære og er villig til at samarbejde med de mest reaktionære regimer.