Mellemøsten efter IS

Terrorgruppen IS og dens ligesindede er ved at blive nedkæmpet i både Irak og Syrien. Et rædselsfuldt kapitel i disse landes historie er ved at være slut. Men det betyder ikke, at freden er sikret. USA og dets allierede ønsker ikke, at der bliver fred og stabilitet i regionen. Det er i det lys, at man må se Trumps trusler om at opsige atomaftalen med Iran, som er USA's, Israels og Saudi-Arabiens erklærede hovedfjende i regionen.

Igennem længere tid har de kurdiske styrker kæmpet for USA i både Irak og Syrien i forventning om, at det vil få USA til at støtte oprettelsen af en kurdisk stat. Det var disse forventninger, som lå bag kurdernes folkeafstemning i Nordirak om løsrivelse. Imidlertid var det kun Israel, der endte med at støtte oprettelsen af en selvstændig kurdisk stat.

Det kurdiske folk blev igen svigtet af USA

De kurdiske ledere i det nordlige Irak har i flere år haft kontrollen over de store olieforekomster i Kirkuk, som de forventede skulle sikre det økonomiske grundlag for selvstændigheden. Men euforien efter folkeafstemningen blev afløst af afmagt, da den irakiske hær igen overtog kontrollen over Kirkuk. Kurderne blev igen svigtet af USA.

I Syrien kæmper kurderne med, aktiv støtte af USA, for at tage kontrollen over flest mulige af Syriens olie og gasforekomster. USA har desuden oprettet en række baser i de kurdisk kontrollerede områder i Syrien, i åbenlys modstrid med international ret. Kurderne i Syrien forventer at USA vil støtte kurdisk selvstændighed, hvilket har skærpet konflikten mellem Tyrkiet og USA.

Efter at de kurdisk styrker har fordrevet terroristerne fra den syriske by Raqa, er der nu et regulært kapløb mellem den syriske hær og de amerikansk kontrollerede kurdere i landet om at udfylde tomrummet efter IS. Denne udvikling har skærpet modsætningerne mellem USA og Rusland , hvis styrker kæmper på hver sin side.

USA og dets allierede  puster til etniske, religiøse og nationale modsætninger for at holde folkene splittede og regionen ustabil. Det er imperialismens permanente indblanding, der forhindrer politiske løsninger, og muliggør en yderligere optrapning af krigen.