Enhed er vores styrke
1.maj aktionerer de tre kommunistiske partier i Danmark sammen imod den danske krigsdeltagelse i Syrien og Irak. Gennem løbesedler, bannere og talere rejser vi kravet om Social oprustning og militær nedrustning.
Sammen peger vi på, at Danmark har været i permanent krig i årtier.
Debatten om krigene er forstummet. Medierne idag snakker magthaverne og NATO efter munden. Danmark går i krig uden tilladelse fra FN. Uden indbydelse fra Syriens regering. Derfor er den danske krigsdeltagelse i Syrien en åbenlys krænkelse af internationnal ret.
Folketinget og medierne fortier den direkte sammenhæng mellem NATO's krige og de største flygtningestrømme i nyere tid. Den politiske debat om krigsflygtningene er ikke drevet af ønsket om at sikre flygtningene beskyttelse.
Danmark er idag kendt som et land hvor den politiske debat er præget af en hadefuld tone overfor både flygtninge og muslimer. Danmark er berygtet for den fremmedfjendtlighed som er rodfæstet i Folketinget, hvor man åbent diskuterer om man skal bryde med de internationale konventioner.
Sammen mod EU
Danskerne sagde endnu engang nej til mere EU, ved folkeafstemningen om retsforbeholdst i december. Men regeringen og de andre EU-partier, insisterer på at fortsætte udsalget af national selvbestemmelse. Kommunisterne har længe arbejdet sammen for at styrke unionsmodstanden og Folkebevægelsen, fordi en udmeldelse af EU vil være til gavn for demokratiet og den almindelige danskers rettigheder, men også for Europas andre folk.
Magthaverne vil ikke lukke grænserne for alle. De samme kræfter som bruger militær, politi og pigtråd for at holde flygtninge ude af EU, ønsker en hær af vandrende arbejdere, som rejser fra landt til land i en desperat jagt på det arbejde, som kan sikre deres egen og deres families overlevelse. Den sociale dumping i EU er skabt af storkapitalen og reglerne om arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelighed, som har udfordret arbejderklassens ret til kollektive overenskomster og faglig organisering.
Kommunistisk Parti byder både udenlandske arbejdere og flygtningen velkomne i Danmark og på det danske arbejdsmarked. Men det skal være på de samme vilkår som alle danske arbejdere har. Og de skal naturligvis opfordres til at være en del af fællesskabet i fagforeninger og på arbejdspladserne og i kampen for at forsvare vores løn og arbejdsforhold.
I Folketinget er der udpræget enighed om at sende regningen fra kapitalismens krise til den almindelige befolkning. Man er enige om, at Danmark skal følge EUs anbefalinger til den økonomiske politik, selv om det betyder massefyringer i den offentlige sektor og dårligere velfærd, nedskæringer på hospitaler, ældrepleje og uddannelsesinstitutioner. Man tager fra de fattige for at give til de rige. Derfor vokser uligheden i Danmark hurtigere end i noget andet europæisk land i disse år. Det er storkapitalens politik.
Igennem historien har arbejderklassens stærkeste våben altid været enighed, skabt gennem fælles kamp for fælles krav. Sådan er det også idag. Den store udfordring er, at storkapitalen sætter den politiske dagsorden og har formået at skabe splittelse og desorganisering.
Magthaverne ønsker at danskerne flyder med strømmen. Individualiserede og tilpassede, som passive tilskuere, der har nok i sig selv. De ønsker, at vi lukker øjnene for krigene, uligheden og angrebene på demokratiet. Men politik er alt for vigtig, til at overlade til politikerne på Christiansborg. Det er nødvendigt at handle og kæmpe.
Enhed i arbejderklassen kan kun skabes gennem kamp. Under kapitalismen er ingen sejre varige. Idag kæmper storkapitalen for at rulle resultatet af mere end 100 års klassekamp tilbage.
Kommunistisk Parti rækker hånden ud til samarbejde med alle, som ønsker en solidarisk udvikling i vores land.
Enheden er nødvendig, I fredsbevægelsen, på arbejdspladserne og uddannelsesinstitutionerne. Den er nødvendig i kampen mod omprioriteringsbidraget og den endeløse række af offentlige nedslkæringer. Et forstærket samarbejde mellem kommunisterne vil kunne styrke disse kampe. Det gælder også ved kommune- og regionsvalget næste år, hvor Kommunistisk Parti arbejder for at kommunisterne igen opstiller på fælles kommunistiske lister.
Enheden mellem kommunisterne er vigtig og nødvendig. Den er vokset frem og rodfæstes i partiernes afdelinger. Herfra er fælles aktiviteterne bygget op gennem nogen tid. Det er vigtige skridt, som gør kommunisternes politiske alternativ stadig mere synligt i klassekampen. Men vi skal videre af den vej.
For kommunistisk Parti er perspektivet, at kommunisterne samles i et fælles kommunistisk parti, som stiller det som sin målsætning, at erstatte den kriseplagede kapitalisme med et demokratisk og bæredygtigt socialistisk velfærdssamfund.