Solidaritet der kan mærkes

Over hele Danmark gør hundredetusinder sig klar til kamp for de offentlige ansattes løn og arbejdsforhold, for den kollektive velfærd og for den fri forhandlings- og aktionsret. Tillidsmandsmødet i Fredericia er toppen af isbjerget. 

Solidariteten fra kollegerne på det private arbejdsmarked  skyllede ind over tillidsfolkene i Fredericia, fra en bred vifte af arbejdere fra det private arbejdsmarked.

Samme dag som tillidsmandsmødet demonstrerede mere end 10.000 mod Danske Regioner i Aarhus. På mindre end 24 timer fik en nyoprettet støttegruppe med de offentlige ansatte på facebook over 150.000 medlemmer. Meningsmålinger bekræfter billedet. Støtten til de offentlige ansatte - og dermed støtten til kampen for en stærk og velfungerende offentlig sektor i Danmark - har aldrig været større.

Regeringen under pres

Regeringen har fra første færd haft en plan. Deres inspiration er ikke til at tage fejl af. Helle Thorning-Schmidts regering tilsluttede Danmark til EUs finanspagt. Den indførte budgetlovene og dermed det permanente nedskæringsregime i den offentlige sektor. Siden har massefyringer været faste årlige begivenheder, som har kostet 35.000 offentligt ansatte deres arbejde, samtidigt med at kravene til arbejdsindsatsen vokser og vokser.

Med et lovindgreb tvang den daværende socialdemokratisk ledte regering lærerne til at have flere undervisningstimer og dermed betale for skolereformen. Forringelser af de offentlgt ansattes løn og arbejdsforhold blev en kilde til at financiere lovgivningen og asociale skattelettelser. Lars Løkkes regering fortsætter i samme spor.

Efter anbefalingerne i EUs europluspagt vil regeringen og de offentlige arbejdsgive angribe de offentlige ansattes realløn, sådan som også  Dansk Arbejdsgriverforening har forlangt det. I en situation med jobvægst i det private, ønsker arbejdsgiverne at holde lønnen i ro for at få den størst mulige profit.

Regeringen har hele tiden haft i baghånden, at hvis man ikke kan banke fagbevægelsen på plads ved forhandlingsbordet, så er man klar med et lovindgreb. Også derfor varslede man lockout af 400.000 offentligt ansatte.

I modsætning til en privat arbejdsgiver, der taber penge ved en strejke, så vil de offentlige arbejdsgivere spare milliarder, ikke mindst ved en storlockout. 

De offentlige budgetter fastlægges af lovgivningen. De frie forhandlinger trues åbenlyst af et regeringsindgreb - igen. En lockout af 400.000 vil  tømme strejkekasserne meget hurtigt og dræne fagbevægelsen økonomisk.

Regeringe har derfor - med direkte og inddirekte støtte af Socialdemokratiet-  en køreplan der reelt vil sætte både den frie forhandling og aktionsretten ud af kraft.  De socialdemokratiske borgmestre i de større byer har forsvaret, at de som Socialdemokrater er klar til at varetage arbejdsgiverrollen og presse de offentligt ansatte. Det understreger hvad der egentligt er på spil ved OK18. 

Men det er ikke gået som magthaverne havde planlagt og ønsket.  Regeringen og de offentlige arbejdsgivere er kommet under et hastigt voksende pres.

Det var skelsættende, at fagbevægelsen med Solidaritetspagten fandt sammen om en række centrale fælles krav og bekræftede i Fredericia, at man kæmper for en løsning for alle.  

Samtidigt er kampviljen blandt medlemmerne vokset hurtigt. Og danskerne bakker de offentligt ansatte op. Der har næppe nogensinde været flere danskere som forstår, at gode løn og arbejdsforhold til de offentligt ansatte hænger direkte sammen med den velfærd der leveres i ældreplejen, folkeskolen, daginstitutionerne og alle de andre steder. Der er et godt grundlag for at forstærke solidariteten på hele det private arbejdsmarked, hvor mange selv fik påtvunget en dårlig overenskomst sidste år.

Regeringen truer

Imens de 10.000 tillidsfolk var samlet i Fredericia talte økonomi- og indenrigsminister Emil Ammitzbøl-Bille til de delegerede i Danske regioner. Hans fokus er ikke kvaliteten i det danske sundhedsvæsen. Han truer Regionerne fra talerstolen og siger, at regionerne vil blive nedlagt, hvis ikke de fortsat effektiviserer, moderniserer og afbureaukratiserer - som er pæne ord for nedskæringer og tempoopskruning. 

Socialdemokraterne har forsøgt at krybe i flyverskjul, men er i stigende omfang blevet afkrævet en stillingtagen til OK18. Mest markant i Aalborg, hvor LO afviste Mette Frederiksen som taler 1.maj, fordi hun støttede de offentlige arbejdsgivernes politik. Det har givet markante rystelser langt uden for partitoppen på Christiansborg. Samtidigt viser de nyeste meningsmålinger at Socialdemokratiet er gået markant tilbage. Det har en direkte sammenhæng med partiets optræden på arbejdsgivernes side - endnu engang.

Presset må fortsætte, på regeringen, på Socialdemokratiet og de øvrige partier der har taget arbejdsgivernes parti i konflikten. Når de vælger at føre arbejdsgiverpolitik, må de overalt mærke konsekvenserne, som det skete for Mette Frederiksen i Aalborg. En synlig konflikt og en kontant og direkte solidaritet fra fagforeninger og arbejdspladser i den private sektor er den eneste vej til at sikre En Løsning for Alle!