Monopolerne og klimaet

I forsøget på at håndtere klimakrisen gemmer politikerne sig bag erhvervslivet og serverer fortællingen om, at det er på grøn vækst nu- og fremtidens profit skal hentes hjem.

At foregive, at monopoler som de nævnte kan være bærende i kampen mod den lurende klima-katastrofe er livsfarlig vildledning.

Hvad siger ikke EU-kommissionens hjemmeside: ” - investeringer i grønne teknologier vil stimulere økonomien, skabe jobs og styrke Europas konkurrencedygtighed”.

Når man ikke vil (tør eller må) satse på offentligt ejet og styret grøn produktion, må man jo forlade sig på  ”erhvervslivet”. På hjemmesider og i annoncer fortæller monopolerne om deres store omsorg for klima og miljø, så det skulle jo være vejen frem.

EXXON MED FLERE

Exxon udtalte således i 2005: “Vores klimaforskning er målrettet forbedringen af den videnskabelige forståelse, vurdere politiske muligheder og opnå videnskabelige gennembrud, der reducerer udledningen af klimaskadelige gasser”.

Den amerikanske ”Union of Concerned Scientists” (Sammenslutningen af engagerede forskere) konkluderede et par år efter, at firmaet: ” - - har promoveret videnskabelige talsmænd, der fordrejer videnskabelige resultater - - har benyttet deres ekstraordinære adgang til Bush-administrationen til at blokere politiske tiltag”.

I perioden 1998-2005 brugte Exxon i denne sammenhæng 16 millioner dollars til en desinformationskampagne og 61 millioner dollars til lobbyarbejde. Og Exxon var ikke et enkelt broddent kar.

I organisationen Global Climate Coalition (1989 – 2002), oprettet med det formål at modvirke Kyotoaftalen og andre indgreb mod udledning af drivhusgasser, sås foruden Exxon: BP, Diamler Chrysler, Ford, General Motors og Shell. 

BAYER OG E.ON

På den tyske kemigigant BAYER’s hjemmeside hedder det: ”BAYER er sit ansvar bevidst for beskyttelse af miljøet såvel som for menneskers sundhed og sikkerhed”. 

Alligevel kaldte en fremtrædende talsmand for BAYER og energigiganten E.ON, Werner Wenning, i 2012 den tyske lov om omstilling til bæredygtig energi for et  ”mareridt”. Han tilføjede, at firmaerne kun kan engagere sig i Tyskland i det omfang rammebetingelserne tillader det (!).

Han vender sig hermed blandt andet imod, at monopolerne pålægges miljøafgifter på brugen af fossile brændstoffer. Siden dannelse af den store regeringskoalition sidste år mellem socialdemokrater og borgerlige har de to partier lydigt arbejdet på at lempe ”rammebetingelserne”. Således skal den strøm, virksomheder som blandt andet BAYER producerer på egne kraftværker og til eget forbrug, fritages for miljøafgift. 

DEUTSCHE BANK MED FLERE

Deutsche Bank, verdens tredjestørste bank, siger på hjemmesiden: ”Vores økologiske fodaftryk er i centrum”.

Men samtidig finansierer banken blandt andet kulbrydning i USA og har en af verdens største kulbrydningsfirmaer, Coal India, som kunde. Nævnes må også erhvervslivets generelle ramaskrig over for selv de mest spagfærdige forslag fra EU-kommissionen til begrænsning af CO2-udledningen.

At foregive, at monopoler som de nævnte kan være bærende i kampen mod den lurende klimakatastrofe er livsfarlig vildledning. Det ville fra deres side kræve en kollektiv omvendelse, der ikke står tilbage for Saulus mirakuløse omvendelse til Paulus i kristendommens første dage.