Solidaritetshilsen til Venezuelas kommunister

Hilsen til Venezuelas Kommunistiske Parti og Kommunistiske Ungdom i forbindelse med et fascistisk angreb og brandattentat mod deres partikontor i Caracas.
fre 31. okt - 2014

Kære kammerater

Kommunistisk Parti udtrykker sin dybeste sympati med Venezuelas kommunistiske Parti og Kommunistisk Ungdom i forbindelse med de rystende nyheder om en fascistisk bandes afskyelige angreb og ildspåsættelse på jeres partikontor i Caracas.

Vi forstår, at kun et rent held forhindrede, at der gik liv tabt, og at ungkommmunister, der overnattede i bygningen handlede meget resolut.

Vi fordømmer på det kraftigste, at jeres parti bliver mål for højrefløjs- og antidemokratisk vold.

Jeres parti og dets ungdom kæmper i og for den bolivarianske revolution for demokrati, fred og fremskridt.

Vi befinder os i stor geografisk afstand fra jer – men i denne kamp står vi sammen med jer! Modtag vor agtelse og solidaritet!

Venezuelas Kommunistiske Partis svar:

Kammerater i Kommunistisk Parti!

Modtag en solidarisk og hjertelig, revolutionær hilsen på vegne af Venezuelas Kommunistiske Parti og bekræftelse af vores broderlige forbindelser.

Vi ønsker samtidigt at udtrykke vores tak for jeres udtrykte solidaritet i anledning af det kriminelle, terroristiske attentat mod vort kommunistiske partis lokaler, hvori også befinder sig det nationale hovedkontor for Venezuelas Kommunistiske Ungdom (Juventud Comunista de Venezuela, JCV).

Dette angreb mod vort parti afspejler eksistensen af en plan hos landets mest reaktionære dele af højrefløjen, en plan om at skræmme, demoralisere og omstyrte parterne i den folkelige, revolutionære bevægelse.

Over for disse trusler er det nødvendigt med enhed blandt kommunisterne og i den internationale arbejderbevægelse og en ubetinget vilje til at gøre front mod det kapitalistiske system og dets redskab ”fascismen” hvor som helst den viser sig.

Endnu engang de broderligste hilsener og tak.

Venezuelas Kommunistiske Parti, international afdeling.